Om mig

Profil:
Coaching By Grønberg blev etableret i 2019, og siden opstart har jeg udviklet mit psykologiske såvel som filosofiske ståpunkt, således at jeg nu tilbyder protreptiske samtaler – den filosofiske samtale – primært i forhold til erhvervslivet og coaching til erhverv og private.
Protreptik er et dialogbaseret redskab, der gør det muligt at gå på opdagelse i egne værdier – dem, der gør os hver især enestående. Gennem dialog vil de store, dybe og stærke spørgsmål om livet blive taget op, og på den måde opnår vi nye erkendelser.
Herudover arbejder jeg med at hjælpe andre mennesker til at få et bedre liv, både indenfor privatlivet og som erhvervscoach. Det gøres gennem coaching med udspring i Positiv Psykologi, hvor der er fokus på vores styrker og værdier.
Jeg går med hele vejen. Jeg støtter, inspirerer, bevidstgør, perspektiverer og formidler for at give den størst mulige udvikling de bedste vilkår.
Min baggrund:
Jeg kommer oprindelig fra Liv- og pensionsbranchen, hvor jeg lærte at tage de svære samtaler med kunder og efterladte ved skilsmisse, sygdom, arbejdsudygtig og dødsfald.
Efterfølgende har jeg taget mange kurser i personlig udvikling, og gennem disse fandt jeg lysten til at arbejde med mennesker.
I august 2021 blev jeg certificeret coach og i april 2022 certificeret protreptiker indenfor dialogmetoden ”Protreptik”. Min personlige udvikling fortsætter, så mit grundlag for at hjælpe andre kan vokse sig endnu større.
Ydelser:
- Protreptik – den filosofiske samtale – Se her
- Sæt dine smerter fri og lev livet – Se her
- Få bedre styr på din angst – Se her
- Giv plads til dig selv – Se her
- Coaching i styrker – Se her
- Andre spændende områder: Relationer, forandring, motivation, målsætning, egenomsorg, myldertanker, balance i livet – Se her
Anbefalinger:
Havde i dag en god gåtur i det bedste selskab med Charlotte, krydret med motiverende samtale om livet i en coronafyldt dagligdag. Med focus på opfindsomhed og kreativitet. At vi begge er fan af Peter Plys citater, gjorde det jo ikke mindre inspirende.
Kan så absolut anbefale Charlotte som samtalepartner og coach(-:
Charlotte faciliterer et trygt og spændende samtalerum, hvor man føler sig hørt og forstået. Hun giver plads og motivation til at kultivere ens tanker og værdier, og man går fra samtalen med en følelse af optimisme og styrket selvaccept.
Har haft en dejlig, afslappet snak med Charlotte. Charlotte er en go’ lytter og go’ til at spørge ind, hvilket gjorde mig tryk i hendes selvskab.
Kan varmt anbefale Charlotte
Jeg oplevede min session med Charlotte som positiv, opløftende og horisontudvidende.
Charlotte’s tilgang er åben, lyttende, imødekommende og omsorgsfuld. Samtidig formår hun at guide samtalen i en retning, som sætter nye tanker igang.
Jeg kan varmt anbefale Charlotte som coach.
Jeg har haft en samtale periode med Charlotte som har hjulpet mig med at komme gennem en krise. Samtalerne har ind imellem taget udspring i mine 5 hoved værdier fra en personlighedstest.
Charlotte er god til at lytte og spørger ind til ens indre med udgangspunkt i værdierne. Det har fået mig til at tænke og se tingen fra en anden side.
Vil gerne anbefale Charlotte som coach
Har haft et forløb med Charlotte – et forløb hvor Charlotte igennem vores samtaler har formået at skubbe mig ud over mine grænser, som bl.a. gjorde at jeg fik ændret opfattelsen af mig selv, fik mere tro på mig selv og ikke mindst tog modet til at søge nyt job, som jeg så fik og ikke mindst fik jeg nogle redskaber med mig, som jeg kan bruge fremadrettet.
Kan helt klart anbefale et forløb med Charlottet
Referencer:


FAKS var så heldig at have Charlotte på som facilitator på FAKS medlemsweekend i 2022.
Formålet ned workshop var at få deltagere til at åbne op overfor hinanden og dele personlige oplevelser og erfaringer.
Charlotte kom velforberedt med materialer og struktur som hjalp dialogen godt på vej.
Det er svært at facilitere en sådan workshop, da emnet omkring kroniske smerter er meget personlig og privat. Alligevel formåede Charlotte at skabe trygheden således deltagerne bidrog og fik gavn af hinanden.